Der er skruet fuldt op på aktiviteterne og det er skønt at se børnenes engagement og passion for spillet, det gode venskaber og miljøet omkring klubben. Vi har opsummeret de kommende aktiviteter og et par To Do’s til jer forældre. 🙂
Klubmesterskaber 29.-30. august
Kom og hep på vores juniorer, der deltager i Klubmesterskaber i år. Vi har hele 17 juniorer fordelt på Junior Drenge, Junior Mix B og Junior Mix C. Der skal spilles både lørdag og søndag. Bemærk: Junior Mix C spiller kun om søndagen.
Juniortøj – sidste bestillingsdag 31. august
Har du ikke bestilt juniortøj endnu, kan du nå det indtil mandag den 31. august. Bestillingssedler ligger i shoppen og du kan også prøve din størrelse. Tøjet udleveres til Efterårscampen.
Efterårscamp 26.-27. September
Tilmelding til Efterårscamp er nu åben. Du kan tilmelde dig her. Vi glæder os til årets sidste camp, hvor vi finder vinderne af Willerup Pokalen, få afgørelse på Torsdagsmatchen igennem sæsonen, spiller natgolf, siger hej til Golfzillas lillesøster “Hippo” og mange andre fede aktiviteter. Traditionens tro har Skovmus holdet også camp om søndagen og tilmeldingen foregår her.
Girls Only Tour IV – 26. September
Girls Only Tour er en individuel turnering bestående af en handicap-regulerende turnering og en social fælles afslutning med præmieoverrækkelse. Som navnet angiver er det KUN for piger og giver mulighed for at prøve at spille turnering og samtidig møde en masse andre piger, som også elsker at spille golf. Girls Only Tour består af 4 afdelinger i løbet af året og årets sidste turnering skal afvikles i Hillerød. Derfor vil vi gerne have alle vores piger, der har storebanetilladelse til at deltage. Det foregår samme weekend som vores Efterårscamp og man kan deltage i begge dele, da vi tager højde for denne turnering til pigerne! Tilmelding her!
2 af vores juniorpiger deltog i 3.afdeling af Girls Only Tour i Kalø Golf Klub, hvor Ida-Sophie løb med 1. pladsen i C-rækken!
Fakta om Girls Only Tour
Individuel turnering: Til og med 24 år
Hcp.: 72-8,1